MorfarsMoustache.dk

Værd at vide

Standvurderinger
MorfarsMoustache.dk handler med brugt tøj og tilbehør der har mellem 20-80 år på bagen. Der må derfor påregnes en vis form for brugsspor af varerne. Vi tjekker dog altid varerne igennem for fejl som f.eks. huller, pletter, fnuller, lugt el. lign., så dette er oplyst (og ofte illustreret i form af nærbilleder) inden køb. Vi lægger mange varer på webshoppen hver uge og derfor kan det selvfølgelig ske at vi overser en fejl. Modtager du en vare der har fejl som ikke var beskrevet på webshoppen, eller føler du ikke at en vare lever op til beskrivelsen, ser vi meget gerne at du kontakter os så vi kan finde en løsning.

Størrelsesvurderinger
Vintagetøj kan have meget individuelle størrelser, grundet dets forskellige produktionsår. Derfor kan man f.eks. komme ud for, at der i en 40 år gammel nederdel står str. 44, men at dens mål i dag i virkeligheden ville svare mere til en str. 38. Af denne grund har vi valgt at vurdere tøjets størrelser ud fra et "nutidigt" måleskema. Derfor kan du komme ud for at modtage en vare der er angivet en anden størrelse i, end den der er angivet på hjemmesiden. Vi har valgt at beskrive varerne på hjemmesiden med så mange mål som muligt, derfor beder vi dig sammenholde disse mål med dine egne mål eller evt. målene på et stykke tøj der minder om det du har kig på. Du skal blot huske ikke at tage mål på f.eks. strik og andre elastiske materialer for nøje, da disse vil give sig når de bæres.
Ønsker du flere mål end dem der er angivet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Aldersvurderinger
Vi vurderer alder på hver enkelt stykke tøj, men af og til kan vurderingen være udfordrende; hvis varen f.eks. er hjemmesyet eller ikke har klassiske vurderings-elementer som eksempelvis lynlåse eller indvendige mærker. Vi forsøger naturligvis at vurdere så præcist som muligt, men vil gerne påpege at aldersvurderingerne er et overordnet skøn.

Vurderinger af varens odør
En del af charmen ved vintagetøj er de mange års historie det gemmer på. Tøjet har måske været gemt væk i en taske, på loftet eller andre spændende steder før det er blevet fundet frem. Derfor kan vintagetøj gemme på en vis odør, som ikke findes i ny produceret tøj. Når man køber vintagetøj skal man være derfor være forberedt på at der kan følge en vis form for odør med. MEN vi sender selvfølgelig ikke varer der lugter af mug, stærk parfume el. lign. uden at det er beskrevet i varebeskrivelsen.

Vask
Vores koncept bygger i høj grad på bæredygtighed og miljøvenlighed – og af denne grund har vi valgt ikke at vaske tøjet før det kommer på webshoppen; på denne måde skåner vi miljøet for store mængder vand. Vores leverandører leverer normalvis tøjet i så fin stand, at det ikke er nødvendigt. Skulle der komme tøj på lager som trænger til en vask af den ene eller anden grund, gør vi selvfølgelig dette.


Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere